Skolens struktur

Grundskolens indskoling er 2-sporet. I mange år har der været 24 elever i alle klasser, men fra skoleåret 25/26 vil vi indfase et elevtal på 22 elever i nye klasser begyndende med ny 0. årgang 25/26 og ny 6. årgang 25/26.

Indskolingen begynder i 0. klasse og afsluttes efter 5. klasse.

Fra 6. klasse udvides med to spor, og skolen er således 4-sporet i hele udskolingen fra 6. klasse til og med 9. klasse.

Læs mere om optagelse til 6. klasse under praktiske oplysninger.

Der er til Grundskolen tilknyttet SFO, Zahlitten. En fritidsordning for elever fra 0. til og med 3. klasse.